Skip to main content

Bestemt blodtryksmedicin ser ud til at øge risikoen for nyreskade ved diabetisk nyresygdom

ERA: Blodtryksmedicinen dihydropyridin-calciumkanalblokkere (DCCB) var koblet med større risiko for alvorlige nyreudfald hos personer med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom, selv om personerne samtidig fik RAS- og SGLT2-hæmmere.

Det viser et nyt observationsstudie, som blev præsenteret på de europæiske nefrologers årsmøde ERA2026 (abstract #597).

Studiet omfattede 31.031 voksne med type 2-diabetes i perioden 2016 til 2021. Alle personer var i behandling med både renin-angiotensin-systemhæmmere (RAS-hæmmere) og SGLT2-hæmmere som led i deres behandling. Af dem fik 12.172 personer (39,2 procent) også dihydropyridin-calciumkanalblokkere (DCCB), mens 18.859 personer fik anden antihypertensiv behandling. Median opfølgning var cirka 3,5 år.

Efter justering for baselineforskelle var behandling med DCCB associeret med 33 procent højere risiko for en større nyrehændelse (RR 1,33; 95% CI 1,03-1,73). Hændelserne var defineret som enten et fald i estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR) på mindst 40 procent eller progression til terminal nyresygdom med behov for dialyse eller transplantation.

”DCCB’er anvendes bredt som andenlinjebehandling af forhøjet blodtryk hos patienter med diabetisk nyresygdom. Vores fund rejser vigtige spørgsmål om, hvorvidt disse lægemidler altid er det bedste valg til patienter, som allerede får moderne nyrebeskyttende behandling,” siger studiets hovedforfatter, Timna Agur, i en pressemeddelelse fra ERA (European Renal Association).

Klinisk relevante fund

Forskerne peger på, at en mulig forklaring kan være DCCB’ernes effekt på blodgennemstrømningen i nyrernes filtrationsenheder. Ved diabetisk nyresygdom er nyrerne i forvejen præget af øget intraglomerulært tryk og hyperfiltration. Ifølge forskerne kan DCCB’erne muligvis dilatere de afferente arterioler uden tilsvarende effekt på de efferente arterioler, hvilket potentielt kan øge trykket i glomeruli og bidrage til yderligere nyreskade.

Selvom resultaterne skal tolkes med forsigtighed, fordi studiet er observationelt og derfor ikke kan fastslå kausalitet, så vurderer forskerne dog, at fundet er klinisk relevant. Det skyldes blandt andet, at DCCB’er ofte anvendes som andenlinje antihypertensiv behandling hos patienter med diabetisk nyresygdom.